Læs mere om holdet bag Følgeven

Aarhus

Følgeven Aarhus startede som et tre-årigt projekt, finansieret af Socialstyrelsens 15M-pulje og er fortsat som et samarbejde mellem Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune, Frivilligcenter Aarhus, Center for Digital Pædagogik, ANTV og SIND. Parterne har hver deres primære ansvarsområde:

  • Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune rekrutterer psykisk sårbare og socialt udsatte mennesker, der kunne tænke sig at gå til en form for fritidsaktivitet, men har brug for en at følges med
  • Frivilligcenter Aarhus rekrutterer frivillige, der vil følges med en psykisk sårbar person til en fritidsaktivitet i minimum seks måneder
  • Center for Digital Pædagogik designer en digital matchningsportal, hvor både dem, der gerne vil have en følgeven, og dem, der ønsker at blive frivillige, kan få inspiration og viden om Følgeven samt oprette en profil, hvis de kunne tænke sig at være med
  • ANTV laver filmklip til markedsføring og dokumentation af Følgeven
  • SIND bidrager med deres erfaring indenfor det at matche sindslidende mennesker med frivillige

Roskilde

Følgeven Roskilde er et to-årigt projekt, finansieret af TRYGfonden. Det er et samarbejdsprojekt mellem Psykiatrien i Roskilde Kommune, Roskilde Idræts Union, SIND og Frivilligcenter Roskilde og Bistedet. Projektparterne har hver deres primære ansvarsområde:

  • Psykiatrien rekrutterer borgere, der kunne tænke sig at gå til en form for fritidsaktivitet, men har brug for en at følges med
  • Frivilligcenter Roskilde rekrutterer frivillige, der vil følges med borgere til en fælles fritidsaktivitet i mindst seks måneder
  • SIND bidrager med deres erfaring indenfor det at matche sindslidende borgere med frivillige